One Hour Photo (Brugt)
One Hour Photo (2002)
Instruktør: Mark Romanek
Handling: Seymour arbejder i en 1-hour fotofremkaldelses-forretning i et stort indkøbscenter. Han sætter en ære i at gøre sit arbejde så godt som muligt, og han nyder at betragte de forskellige typer fotografer, han stifter bekendtskab med. Der er den gamle dame, der kun tager billeder af sin kat, forsikringsmanden, der kun tager billeder af smadrede biler, og den lokale amatør-pornofotograf, der kun tager billeder af - nå ja, det giver vel sig selv. Men én kunde har fanget hans opmærksomhed mere end de andre. Familien Yorkin virker som den perfekte lille familie. Moderen Nina (danske Connie Nielsen), faderen Will (Michael Vartan) og deres lille søn Jake ser absolut lykkelige ud, og Seymour kan ikke lade være med at blive betaget af dem. Når de får fremkaldt billeder, tager han altid et sæt til sig selv, og når han kommer hjem, sidder han så i sin næsten tomme lejlighed og betragter billederne, mens han drømmer om at være en del af familien.
Seymours besættelse stiger og bliver gradvist mere opslugende. Han begynder at overvåge familien, når han har fri, og det er hér, han opdager, at alt måske ikke er så lykkeligt, som han troede. Men det vil Seymour ikke bare sådan finde sig i.One Hour Photo er en lille film om en lille mands store besættelse. Filmen begynder ganske forsigtigt. Det er klart fran, at Seymour er lidt "off", men stille og roligt bliver det klart, at der virkelig er noget grueligt galt med ham. Denne langsomme transformation er filmens trumfkort, for den ender som en åndeløst spændende thriller, uden at det er gået op for én, at der er sket et skift!
I hovedrollen som Seymour ses Robin Williams, og han er næsten ukendelig. Hans skøre gakkede væremåde er blot et minde, og tilbage er en iskold uberegnelig psykopat, der er så afdæmpet, at man nemt kunne komme til at give ham nøglerne til sin hoveddør, før man overhovedet opdagede, der var noget galt. Williams beviser, at han som en kamæleon er i stand til at påtage sig en hel ny personlighed, og resultatet er lige så imponerende som det er skræmmende. Williams burde have fået en Oscar-nominering.
Det er også fornøjeligt at se Connie Nielsen i sådan en god lille film. Og selv om Michael Vartan (fra TV-serien Alias) må stå lidt i skyggen af de andre gode præstationer, så er han altid behagelig at se på.
