Nissebanden i Grønland (3-disc) (Brugt)
Nissebanden i Grønland (1989)
Julekalender i 24 afsnit vist på DR1
Instruktør: Per Pallesen og Flemming Jensen
Handling: I Grønland har julemanden set to stjerneskud støde sammen på nattehimlen. En gammel grønlandsk legende fortæller, at to ønskesten ved denne hændelse vil falde ned fra himlen og lande i ødemarken.
Hvis man finder de to ønskesten og slår dem mod hinanden, kan man ønske sig alt hvad man vil. Men man skal passe på, advarer legenden, for det kan let gå galt.
Julemanden må drage af sted for at finde de to ønskesten, inden de lander i de forkerte hænder. Han beder Nissebanden om hjælp til at passe hans værksted og tage sig af produktionen af julegaver, mens han er væk.
I den lille sydsjællandske by Holme-Olstrup har sognerådsmedlemmet Fiffig-Jørgensen fået en ide. Indbyggertallet i byen er faldet kraftigt, og for at vende udviklingen, vil han forsøge at få selveste julemanden til at flytte til byen.
Efter at julemanden i lang tid har ignoreret Fiffig-Jørgensens henvendelser, får han nys om de magiske ønskesten i Grønland. Han rejser nordpå for at finde stenene, så han kan ønske sig selv at blive julemand. Men som legenden advarer, går det helt galt for Fiffig-Jørgensen, da han bruger stenene.
Medvirkende:
- Flemming Jensen som Lunte
- Arne Hansen som Hr. Mortensen
- Kirsten Peüliche som Gemyse
- Finn Nielsen som Skipper
- Ann Hjort som Puk
- Hans Dal som A38
- Christoffer Bro som Fiffig-Jørgensen
- Terese Damsholt som Fru Fiffig-Jørgensen
- Malik Niemann som Inuk
- Henrik Lund som Julemanden