Mordet på Jesse James af kujonen Robert Ford (Brugt)

15,00 kr.

The Assassination of Jesse James (2007)

Instruktør: Andrew Dominik

Handling: 

Jesse James (Brad Pitt) var Amerikas første rigtige berømthed. Der er blevet skrevet utallige bøger omkring USA’s mest kendte fredløse – alle farverige og fascinerende med fokus på hans kolossale larger-than-life offentlige person og vovede bedrifter; og de fleste af dem indeholder kun tilfældige referencer til sandheden. For dem, han overfaldt og røvede, og for familierne til dem, han dræbte, var han en gemen kriminel, men i avisernes sensationsprægede nyhedsartikler og billige bøger, der fortalte om James Banden gennem 1870’erne, var Jesse genstand for stor ærefrygt og beundring.
     Artiklerne mente, at han var Robin Hood, for han udså sig bankerne og jernbane-baronerne, som udnyttede fattige farmere. Han var en mand med en tragisk sag, en forbundssoldat, der blev såret og uretfærdigt behandlet og derfor slog tilbage mod Unionen, der ødelagde hans liv. Og mest vigtigt, så repræsenterede han det sidste af det vilde vesten over for den befolkning, der nu levede et mere civiliseret liv – et symbol på frihed og den amerikanske ånd. En karismatisk rebel, der undslap loven og fulgte sine egne love - på alle måder en legende!

Året er 1881, og Jesse er 34 år. Efter et togrøveri bryder Jesse med sin bror Frank (Sam Shepard), som føler, at det er på tide at droppe livet som fredløs til fordel for en mere sikker tilværelse. Dusøren på Jesses hoved er steget mere, end banden nogen sinde kunne drømme om at få ind på deres kup. Hvad skulle forhindre dem i at forråde ham eller skyde ham for penge og sikkerhed? Loyalitet? Eller måske frygt? Eller begge dele?
     Blandt Jesse James’ største beundrere var Robert Ford (Casey Affleck), en idealistisk og ambitiøs ung mand, der gennem hele livet håbede på en dag at kunne ride sammen med sit idol. Hvilket også skete, da hans bror Charley Ford (Sam Rockwell) fik ham med i banden. Han havde aldrig forestillet sig, at historien efterfølgende ville omtale ham som den beskidte lille kujon, der skød Jesse i ryggen.
     Men hvem var Jesse James – bag folkloren og avisartiklerne? Og hvem var den 19-årige Robert Ford, der var i stand til at gøre det, som lovens håndlangere i 10 stater ikke kunne? Hvordan blev de venner, og hvad skete der i dagene og timerne, før skuddet endte en mands liv og blev definitionen af en anden mands liv?

Lagerinformation: 92
Antal
1
Tilføj til kurv