Matador Musical

40,00 kr.

Matador Musical

Kom med til et festligt og fejende flot gensyn med Lise Nørgaards elskede TV-serie, der her folder sig ud i en ny, overdådig og moderne udgave med musik af Bent Fabricius-Bjerre og tekster af rapperen Clemens.

I hele to sæsoner har Matador Musical spillet for totalt udsolgte huse på Operaen i København. På kun få timer blev de 85.000 billetter revet væk, og mange måtte gå forgæves. Publikum var ellevilde – og succes'en var hjemme!
     Og der er virkelig noget at glæde sig til, når dansk teaters 'glade dreng', instruktøren Peter Langdal, her blænder op for det velkendte Matador-univers i en ny og moderne forestilling, hvor der ikke er sparet på ambitionerne. Flottere og mere storslået bliver det næppe, når drømmeholdet af skuespillere, sangere og dansere slippes løs på Operaens store scene i et veloplagt festfyrværkeri, akkompagneret af Danmarks vel nok bedste band, RadioUnderholdningsOrkestret.
     At der stadig er masser af pift i Maude og co. kan du ved selvsyn forsikre dig om i denne imponerende forestilling, der spænder fra de helt store shownumre til de mere stille, stemningsmættede øjeblikke. Matador Musical er én lang fest - og hører hjemme i enhver DVD-samling.

Ekstra:

Kom med den prisbelønnede dokumentarist, Per Wennick, bag kulisserne og følg den dramatiske tilblivelse af Matador Musical. Se, hvordan musikken, kostumerne og scenografien skabes. Mød skuespillerne bag scenen, under forberedelserne, til prøverne - og følg med på tætteste hold, når frustrationerne slår gnister og bølgerne gør højest, da kaos truer lige op til premieren...
Antal