Magdalene Søstrene (Brugt)

20,00 kr.

The Magdalene Sisters (2014)

Instruktør: Peter Mullan

HandlingDette er beretningen om de frygtede Magdalene forvaringsanstalter - et af de mørkeste kapitler i det katolske Irlands historie.

Nonneordenen Sisters of Mercy ledede - på vegne af den katolske kirke - disse forvaringsanstalter, hvor unge kvinder blev forvist til, hvis de - ifølge det øvrige samfund - havde syndet. Synden kunne være blot at være for køn eller grim, for klog eller for dum, for at have født uden for ægteskab - eller for at være voldtægtsoffer.

Som straf blev disse kvinder anbragt under middelalderlige forhold på forvaringsanstalterne, hvor de ulønnet skulle arbejde 364 dage om året. Ud over det hårde arbejde blev disse kvinder ofte sultet, pryglet, voldtaget og ydmyget på de værst tænkelige måder. Flere tusind kvinder er gennem tiden døde under disse kummerlige forhold, og den sidste forvaringsanstalt lukkede først i 1996. Denne film følger fire unge kvinders skæbne på en af disse anstalter i begyndelsen af 1960'erne.

Dublin, Irland, 1964. Scenen er sat for et smukt bryllup. Præsten synger en ballade for det vordende brudepar, og alt synes fryd og gammen. Men for en af de unge kvinder blandt gæsterne venter en grum skæbne. Under bryllupsceremonien lader den unge Margaret sig lokke af sin fætter Kevin med ind i et af kirkens tilstødende lokaler, hvor han brutalt voldtager hende for derefter at vende tilbage til brylluppet, som om intet var hændt. Da Margaret kommer til sig selv, skynder hun sig tilbage og fortæller, hvad der er sket, og den frygtelige nyhed breder sig som en løbeild blandt de øvrige gæster. Da Margarets far hører om voldtægten, fortæller han straks præsten, hvad der er sket, og dagen efter bliver Margaret brutalt ført bort til en af de frygtede Magdalene forvaringsanstalter.

Et andet sted i Irland bor den forældreløse Bernadette på St. Attracas børnehjem. Bernadette er en køn pige, men af frygt for at hendes smukke ydre skal tiltrække de unge mandlige arbejdere på den nærliggende fabrik, vælger børnehjemmets ledelse at anbringe hende på Magdalene forvaringsanstalten.

For den unge kvinde Rose venter også en trøstesløs fremtid. Hun er netop blevet mor til en lille dreng, som desværre er født uden for ægteskab. Roses dybt religiøse forældre vælger derfor at lade hendes nyfødte søn tvangsfjerne - og anbringe Rose på forvaringsanstalten.

Disse tre unge kvinder ankommer samtidig til anstalten, hvor de hurtigt lærer den unge pige Crispina at kende, der også straffes for at have født en søn uden for ægteskab. For disse fire kvinder bliver livet nu en daglig kamp for at overleve bag anstaltens tykke mure - og for at slippe væk igen...

Vinder af "The Golden Lion" ved årets Film Festival i Venedig.
Antal
1
Tilføj til kurv