Mænd er Utrolige (Brugt)

30,00 kr.

Someone Like You (2001)

Instruktør: Tony Goldwyn

HandlingJane (Ashley Judd) bliver på rekordtid vildt forelsket i sin nye kollega Ray (Greg Kinnear). De beslutter sig for at flytte sammen, men han får kolde fødder, og pludselig står hun uden et sted at bo. Hun flytter modvilligt ind hos en anden kollega, Eddie (Hugh Jackman), en rigtig scoredreng. For at komme igennem sin kærlighedskrise opfinder hun The New Cow Theory (jep, du læste rigtigt "teorien om den nye ko"!). Kort fortalt går den ud på, at mænd er nogle svin, der bare vil have nyt kød hele tiden og hellere vil gå efter en ny pige end en gammel kending, udelukkende fordi hun er ny. Men mens Jane går og skumler over, hvor forfærdelige mænd er, får hun langsomt øjnene op for Eddie. Måske er der alligevel en mand til hende? Hvad tror du?

     Someone Like You er ikke en 100 % succes. Den roder lidt for meget rundt. Men den har masser af gode replikker (da Judd kommenterer et sugemærke på Jackmans hals, siger han: "I bit myself shaving"!), og scenerne mellem Judd og Jackman er fuldstændig geniale. Når de er sammen, stråler filmen. De er det bedste par siden Gere/Roberts kombinationen i Pretty Woman.
     Med film som Eye of the BeholderHeat og A Time to Kill i sit bagkatalog, har Judd fuldstændig undgået denne her slags romantiske komedier. Det er en forbrydelse, for når hun kigger bedende mod kameraet og siger: "I was just thinking how good my apartment looks with you in it", er hun næsten ikke til at stå for. Mere af samme slags, tak!
     Også Jackman viser nye sider af sit talent. Han har alt, hvad der skal til for at blive en rigtig stor stjerne.
     Det er svært at lave en romantisk komedie, og Tony Goldwyn gør et hæderligt forsøg. Dette er blot hans tredje film som instruktør (som skuespiller er han sidst set i The 6th Day). Han lavede også den søde Walk on the Moon, og hans stil fejler ikke noget. På kommentarsporet fortæller han om de trængsler, en uerfaren instruktør må igennem. Disken indeholder også en featurette og fraklippede scener.
Antal
1
Tilføj til kurv
Egenskaber
Premiere Dato
2002
Produktions Selskab
Warner bros
Spilletid
91 Minutter
Genre
Gys, Splatter, Skræk
Undertekster
Dansk, Svensk, Norsk, Finsk
Censur
Tilladt for Børn over 15 år