Julemandens Datter 2: Jagten på Kong Vinters Krystal (Bluray)

75,00 kr.

Julemandens Datter (2018)

Instruktør: Christian Dyrekjær

Et juleeventyr om ubrydeligt venskab
Lucia bor i Grønland med sin far Julemanden og sin mor Claudia. Lucia er den første pige nogensinde på Den Internationale Julemandsskole. Midt i de travle juleforberedelser bliver Kong Vinters magiske krystal, der giver kræfter til alle julemænd, stjålet, og nu er selve julen i fare for alle verdens børn. Lucias bedste ven, Oscar, kommer under mistanke for tyveriet, og Lucia er den eneste, der tror på hans uskyld. Men da de leder efter den rigtige tyv, kommer Lucia og Oscar på sporet af et hemmeligt broderskab, der ønsker at slukke julens hjerte for evigt. Nu er det op til de to bedste venner at finde krystallen og sikre, at det alligevel bliver jul.

Stærkt skuespillerhold foran kameraet
I titelrollen som julemandens datter Lucia, bliver der gensyn med det unge stortalent Ella Testa Kusk, som fik en flot modtagelse af anmelderne for sin præstation i den første film. I rollen som hendes bedste ven Oscar kan publikum se frem til at opleve den efterhånden meget erfarne Bertil Smith, som tidligere har medvirket i tv-serien Gidseltagningen og spillefilmen Jagtsæson. Martin Buch og Mia Lyhne kan igen opleves som Lucias forældre; julemanden Julius og hans kone Claudia. Der er også gensyn med bl.a. Ulf Pilgaard, Kristian Halken og Marianne Høgsbro på Julemandsskolen, og i rollen som Kong Vinter ses Henning Jensen. Desuden medvirker Markuz Jess Petersen, Niels-Martin Eriksen, Søren Hauch-Fausbøll, Anders Hove, Paul Hüttel, Jens Andersen og mange flere.

Stærkt hold bag filmen
Julemandens Datter 2 – Jagten på Kong Vinters krystal er instrueret af Christian Dyekjær, der også instruerede forgængeren Julemandens Datter. Han har tidligere også stået bag Spillets regler (2008), Fuglejagten (2012) og den anmelderroste Fantasten (2017). Filmen produceres af aarhusianske Deluca Film v/ producere Morten Rasmussen og David C.H. Østerbøg, og den genforener størstedelen af produktionsholdet bag Julemandens Datter. Selskabet har ligeledes stået bag biografsuccesen Emma & Julemanden (2018) og TV2’s populære julekalendere Ludvig & Julemanden (2011) og Tvillingerne & Julemanden (2013), der samlede over 1,2 millioner danskere foran fjernsynet. Manuskriptet er skrevet af Uffe Rørbæk (The Julekalender, Ludvig og Julemanden, Emma & Julemanden, Julemandens Datter) og Lars T. Therkildsen (Ditzel does Danmark, Helved, Jacob Ditzel All Inclusive). Musikken til filmen er komponeret af Kristian S.E. Andersen og Nicklas Schmidt. De stod også bag musikken til Julemandens Datter, som gav dem en Robertnominering. Erik Peitersen (Julemandens Datter, Emma & Julemanden, Tvillingerne og Julemanden, Ludvig og Julemanden) er filmens production designer. 

Forgængeren fik stor succes
Filmens forgænger, Julemandens Datter, blev med næsten 200.000 solgte billetter en stor succes i biograferne i Danmark og Norge, og indtil videre er den også solgt til Tyskland, Frankrig, Italien, Polen, Taiwan og Estland. Den har også været udtaget til flere store internationale filmfestivaler og vandt i 2019 børnejuryens pris for bedste film ved filmfestivalen Nordische Filmtage i Lübeck. 

FAKTA OM JULEMANDENS DATTER 2 – JAGTEN PÅ KONG VINTERS KRYSTAL:

Rolleliste

  • Lucia: Ella Testa Kusk
  • Oscar: Bertil Smith
  • Claudia: Mia Lyhne
  • Julius: Martin Buch
  • Kong Vinter: Henning Jensen
  • Rektor: Ulf Pilgaard
  • Litteramus: Kristian Halken
  • Harsk: Niels-Martin Eriksen
  • Gerhard Sturm: Casper Kjær Jensen
  • Alex Sturm: Markuz Jess Petersen
  • Kirsten Strik: Marianne Høgsbro
  • Tempus frost: Søren Hauch-Fausbøll
  • Sekundus Frost: Anders Hove
  • Anakronus Frost: Paul Hüttel
  • Ceremonimester: Jens Andersen

Holdet bag

  • Instruktør: Christian Dyekjær
  • Manuskript: Uffe Rørbæk og Lars T. Therkildsen
  • Producere: Morten Rasmussen og David C.H. Østerbøg
  • Production Designer: Erik Peitersen
  • Kostumedesigner: Anne-Dorthe Eskildsen
  • Makeup-designer: Birgitte Lassen
  • Klipper: Frederik Strunk
  • Komponister: Nicklas Schmidt & Kristian Selin Eidnes Andersen, indspillet af Odense Symfoniorkester.
  • Produktionsselskab: Deluca Film A/S
  • Biografdistribution: Scanbox Entertainment
  • Støttet af: Det Danske Filminstitut, Den Vestdanske Filmpulje og Nordisk Film & TV Fond
  • Produceres i samarbejde med Viborg Kommune. 

CV’er

Ella Testa Kusk - Lucia
Ella Testa Kusk debuterede i Julemandens Datter (2018) som Lucia.
Hun fandt frem til hovedrollen som Lucia på et Facebook-opslag og gennemgik en hård castingproces som satte hende i spidsen for rollen. Ella Kusk genoptager rollen som Lucia i Julemandens Datter 2.

Bertil Smith - Oscar
Bertil Smith debuterede i Tv-serien ”Mercur” (2017) som drengen Asger. Sidenhen har den unge børneskuespiller medvirket i tv-serierne ”Friheden”, ”Håbet” og senest i krimi-dramaserien ”Gidseltagning 2”.
Bertil Smith prøvede for første gang kræfter med spillefilm i 2019 med rollen som Oliver i ”Jagtsæson”. I Julemandens Datter 2 spiller han julemandsdatteren Lucias bedste ven Oscar. 

Mia Lyhne - Claudia
Mia Lyhne (1971) debuterede i 1995 på Bellevue Teatret, og var i 1996 med til at danne Teater Grob, hvor hun medvirkede i gennembrudsforestillingen "Kæledægger" i 1997. Hun var tilknyttet teatret indtil 2002 og medvirkede i i alt ti forestillinger - bl.a. "Forstanderinden" i 1999 og i "Europamestrene" i 2003. Mia Lyhne siden haft roller på mange af landets store scener som Det Kongelige Teater, Mungo Park, Bellevue, Østre Gasværk og Glassalen i Tivoli. I 2002 fik hun tildelt Reumert talent-prisen for sin præstation i "Udvidelsen af kampzonen" på Det Kongelige Teater.
På TV har Mia bl.a. medvirket i "Krøniken" og ”Backstage” og fik stor succes som Mia i tv-serien "Klovn" og de efterfølgende ”Klovn – the movie”, ”Klovn forever” og "Klovn – The Final”.
Mia Lyhnes filmkarriere har også medført roller i film som ”Dræberne fra Nibe”, ”Forbrydelser”, ”Fidibus” og Lars Von Triers ”Direktøren for det hele", som i 2006 indbragte hende en Bodil-nominering og en Zulu Award. Af priser har hun udover Reumert talen-prisen modtaget en zulu-award for bedste skuespiller, TV-prisen for bedste skuespiller og Ove Sprogøe-prisen.
Hun er på nuværende tidspunkt aktuel i "Julemandens Datter 2", "Lille Sommerfugl" og "Madklubben". Mia Lyhne spillede også julemandens kone Claudia i forgængeren ”Julemandens Datter” fra 2018.

Martin Buch - Julius
Martin Buch (1968) er uddannet på skuespillerskolen ved Århus Teater i 1996, og har siden medvirket i et hav af teaterstykker, tv-serier og film. Martin Buch oprettede i 2003 Teatret Marianne sammen med Rasmus Botoft, hvilket varkuddet på et langt parløb – et parløb, der nok er bedst kendt for satire-serien ”Rytteriet” (2010-2016) og forestillingerne ”Rytteriet Live” på Bellevue Teatret og i Glassalen i Tivoli. Tv-serien modtog i 2014 en Robert for bedste korte tv-serie.
Martin Buch har gennem sin karriere været tilknyttet flere københavnske teatre, bl.a. Folketeatret, Cafeteatret, Grønnegårds Teatret og Det Kongelige Teater. Martin Buchs første rolle på det store lærred var i filmen “Bornholms Stemme” (1999), og sidenhen har han medvirket i en række spillefilm såsom ”Fukssvansen”, "Tordenskjold og Kold”, Mødregruppen” og ”Swinger”. På TV har han bl.a. medvirket i "Badehotellet" på TV2 og spillet hovedrollen i serien "Bankerot" fra 2014 på DR1. I Julemandens Datter (2018) spiller Martin Buch lige så Julemanden. 

Henning Jensen – Kong Vinter
Henning Jensen (1943) blev optaget på Statens Teaterskole i 1968, men forlod uddannelsen efter to år, da han blev engageret hos Det Danske Teater, hvor han fik sin store debut i 1970 som sønnen Happy i ”En Sælgers Død”. Siden har han haft en omfattende scenekarriere som en af sin tids bedste teaterskuespillere, og har bl.a. været fastansat på Det Kgl. Teater fra 1973-78 og igen fra 1987-2002. Henning Jensen begyndte sin filmkarriere med en rolle i kriminalfilmen "Nitten røde roser" (1974), hvor han spiller en af dansk films få seriemordere. Siden har Henning Jensen medvirket i et hav af film og tv-serier, senest spillefilmen "Kollision" i 2019. I foråret 2020 udgav Henning Jensen den kritikerroste biografi "Gennem Glasvæggen".
Gennem karrieren har Henning Jensen modtaget flotte hædersbevisninger, bl.a. to Reumert-priser for bedste mandlige hovedrolle (i 1999 for "Personkreds 3" og i 2005 for "Pinocchios Aske") samt en Æres-Bodil i 2017.

Ulf Pilgaard - Rektor
Sideløbende med et teologistudie debuterende Ulf Pilgaard (1940) i 1963 i forestillingen ”Kom herind, jeg vil fortælle dig noget” på Allé-Scenen med teatergruppen Collagetruppen. I 1966 droppede Ulf Pilgaard dog teologistudiet og herefter tog karrieren fart med store roller på bl.a. daværende Falkoner Scenen, Scala og Gladsaxe Teater.
Revyen har været en stor og fast del af Ulf Pilgaards karriere, og allerede få år efter hans teaterdebut stod han i 1968 for første gang på scenen i Dyrehavsbakken med Cirkusrevyen. Ulf Pilgaard har siden medvirket i over 40 sæsoner af Cirkusrevyen og har i mellemtiden også været engageret i bl.a. Tivoli Revyen og A.B.C. revyerne.
Ulf Pilgaard fik sin første hovedrolle på det store lærred i spillefilmen ”Giv Gud en chance om søndagen” i 1970, og har siden haft roller i filmsucceser som ”Kongekabale”, ”Tempelriddernes Skat” og ”Kandidaten”. Han har også medvirket i tv-succeser som ”Nikolaj og Julie” og ”Borgen”.
Ulf Pilgaard modtog i 1996 en Bodil for bedste mandlige hovedrolle i ”Farligt venskab” og blev i 2007 slået til Ridder af Dannebrog.I 2020 genoptager Ulf Pilgaard rollen som den let forvirrede rektor i ”Julemandes Datter – Jagtens på Kong Vinters Krystal”

Antal
1
Tilføj til kurv
Egenskaber
Premiere Dato
08.11.2018
Produktions Selskab
Deluca Film
Spilletid
91 Minutter
Genre
Familiefilm, Eventyr
Undertekster
Dansk