James Bond 20: Die Another Day (2002)

10,00 kr.

Bond og Berry bryder isen...

Jeg har en teori om, hvorfor den nye Star Trek film ikke blev et hit... Den har ellers alt det, som en Star Trek film skal have: Fartøjer, der kan gøre sig usynlige, folk, der er klonede, og masser af laserstråler. Og hvorfor gad folk ikke gå ind og se på det? Helt enkelt: Det havde man jo allerede set i den nye James Bond-film!

Die Another Day er uden tvivl den vildeste James Bond-film indtil nu. Den fiser rundt på hele kloden - til lands, til vands og i luften med en næsten skræmmende behagelyst.

Historienr på grænsen mellem Nord- og Sydkorea. Bond er sendt ud for at myrde en Colonel Moon, men alt går galt, og det hele springer i luften. Moon bliver dræbt og hans No. 2, Zao, bliver hårdt såret. Bond, derimod, bliver taget til fange!

Efter 14 måneders tortur (cue Madonna introsang, med bondage tema, sat i et fængsel) bliver Bond udvekslet for Zao. Bond finder ud af, at hans arbejdsgivere frygtede, at han ville knække under torturen (de har åbenbart ikke set de 19 andre film), og nu stoler de ikke længere på ham og inddrager hans "spion-licens". Men det vil Bond selvfølgelig ikke finde sig i, så han tager ud på en uautoriseret mission for at fange Zao og rense sit navn. Undervejs støder han på den utålelige, britiske playboy, Gustav Graves, og den anderledes tålelige med-spion, Jinx, i skikkelse af Halle Berry.

Der er dømt gadgets, babes, bullets og shootouts til den helt store guldmedalje. Die Another Day er for dem, der foretrækker The World is Not Enough over GoldenEye.

Pierce Brosnan har her, i sin fjerde film som Bond, virkelig fundet stilen, og Halle Berry nyder tydeligvis at goofe lidt rundt. Hun har jo også fået sin Oscar.
Antal
1
Tilføj til kurv