Jagten på Lykke (Brugt)
The Pursuit of Happyness (2006)
Instruktør: Gabriele Muccino
Handling: Will Smith spiller Chris Gardner, en elskelig familiefar, der er ude i svære, økonomiske problemer. Han har brugt hele sin livsopsparing på at købe retten til at forhandle en speciel scanner, som han forsøger at sælge til diverse hospitaler. Salget går dog ikke særlig godt, så hans kone må arbejde for to, og det er hun ved at blive godt træt af. Hun skrider, og efterlader ham alene med deres søn, Christopher. Chris' eneste chance er nu at score et job i et investeringsfirma, men først skal han gennemgå en seks måneders prøveperiode uden løn. Chris og hans søn går hårde tider i møde. Der kommer ingen penge i kassen, og snart står de på gaden uden en krone. Heldigvis nægter Chris at give op. Han arbejder hårdere end nogensinde for at skabe en tilværelse for sin søn. Han er ikke til at stoppe i sin "pursuit of happyness".