Dansk Tale

Higglybys Helte - Redningsholdet (Brugt)

15,00 kr.

Higglytown Heroes - To the Rescue (2005)

Covertekst / Synopsis:

Tag med til Higglyby, et dejligt sted hvor alle hjælper hinanden, har det sjovt og leger sammen. Her lærer børn hvor vigtigt det er at samarbejde, løse problemer og være en god ven. De kan samtidig lære, at alle kan blive små hverdagshelte! Med inspirerende figurer, medrivende musik og herlige historier, kan børnene lære masser om at være små hverdagshelte som lærere, politifolk, postbud, brandmænd og mange flere. Kammeraterne Eubie, Wayne, Twinkle, Kip og Fran udforsker byen og besøger steder hvor de møder en masse spændende mennesker. Hver gang de behøver hjælp til at løse et problem, er der altid en ven i nærheden, klar til at hjælpe med gode råd om sikkerhed.

Antal
1
Lagerinformation: 208
Tilføj til kurv

Filmen:
Dette er en den første DVD udgivelse af Playhouse-Disneys serie om Higglyby's helte.
Figurerne i serien minder om computeranimerede Babuska dukker (dem der har kan åbnes på midten, og så er der en ny mindre dukke indeni)
Serien handler om 5 af Higglybys børn, Eubie, Wayne, Twinkle, Kip og Fran.
Vi møder higglyby-børnene i en serie af små afsnit, som hver indeholder en problemstilling, forslag til løsning, en lidt anden løsning end den forslået, i hvert afsnit møder vi nemlig et pizzabud, som dog ikke altid løser problemerne.
Hvert afsnit har sin "hverdagens helt", og sangen om Higglibys helte - tilegnet den person, der hjælper børnene med deres problemstilling.
De fleste afsnit indeholder også lidt morale. Bla husk at have sele på i bil osv..
Ser men godt efter, er der også en lille havenisse-babuska med i hvert afsnit.

På "Redningsholdet" er der 5 forskellige afsnit:

Ballon farten:
Børnene flyver, med en tante, i luftballon op til bjergenes top, hvor de kigger på bjerggeder. Men en af dem kommer til at punktere ballonen, da den hopper op for at blive fotograferet. De lander på en bjergsti, hvor de desværre ikke kan komme ned. Dagens helt er bjergredningsfolkene, der hjælper dem ned..

Waynes udflugt:
Der er kæmpe loppemarked, og rigtig mange mennesker. Børnene må holde sammen, for at ingen skal blive væk. Alligvel sker det for Wayne. Dagens helt bliver et par politibetjente, der hjælper børnene sammen igen..

Et lille mysterium:
Pølsevognen er lige blevet vasket, og nu er den væk. Det er ikke godt, Kips far bryder ud i en mistet-pølsevogn blues, og hverken Pizzamanden eller twinkle kan hjælpe. Men så er det jo godt, at en politi hund hurtigt kan snuse sig frem til en pølsevogn.

En virkelig varm dag:
Det er helt ekstremt varmt, sådan en dag hvor isen smelter, før man får taget den første bid. Børnene finder ud af det eneste, der kan hjælpe er en god lille dukkert i vandet. Men da de når frem, har de glemt det vigtigste, -en voksen. For uden en voksen kan man jo ikke bade.
Dagens mand i skysovs bliver en livredder. (Pizzamanden kan nok ikke svømme ;o).

Kip i managen:
Børnene er i cirkus, og da de kommer hjem, vil de gerne selv lave cirkus. Men først regner det, og så slår lynet ned og sætter ild til børnenes legeplads. Helsdigvis er byens brandmænd (og brandkoner) hurtigt på pletten, og da ilden er slukke,t kan de lave cirkus på brandstationen.

Lyd og billede:
Higglybys helte er computeranimeret, og det er sandsyndligvis en rent digitalt transfer. Billedet er rigtig godt, mens lyden kun er stereo.

Ekstramateriale:
Ekstra materialet er et afsnit af en anden Disney tegneserie "Jojos cirkus". Serien er stop-motion animeret, og handler om cirkusklovnens Jojo, og hans løve Goliath.
Afsnittet på denne DVD hedder "En klovnetur":
Jojo vil så gerne prøve at ridde. Det får han lov til, men han skal huske, at han kun må ridde på den ene af de to heste. Den ene har røde prikker, og den anden har gule. Han kommer selvfølgelig til at tage den forkerte, og finder ud af, at det er en meget mærkelig hest. Hesten laver hele tiden sjov med ham. Det viser sig, at det er en klovnehest. Og moralen er, at det er en god ide at kunne kende forskel på gule og røde prikker ;o).

Konklusion:

Vi kan ret hurtigt konkludere, at denne tegneserie er for de allermindste (0-6 år). Men dukkerne er søde og som mange ved, kan små børn godt lide gentagelser i et vist omfang. Det er sikkert også derfor, vi i hvert afsnit ser faste ting, som at Twinkle tegner en mulig løsning på vennernes problemer, vi møder pizzabud, en nisse og børnene synger en sang, når problemerne skal løses.
Jojo's cirkus er også for de mindste, og slutter hver gang med en "Hvad har du så lært idag Jojo ?" sekvens.
Alt i alt en helt ok serie for de små, men der er ikke meget at komme efter for de voksne der ser med.