Hells Angels Bike Show (1990)

90,00 kr.

Hells Angels 5th Super Bike Show (1990)

Tekst fra omslag:

Fra midten af 80erne og frem til midten af 90erne afholdt Hells Angels MC Denmark Bike Show. De fleste af dem foregik på Dyreskuepladsen i Roskilde, som vel mest er kendt for dens store internationale Rockfestival. Denne lille film er et glimrende portræt og tidsbilled fra bikerkulturen som den var og udviklede sig dengang. Vi følger bikerne, touringkørerne og alle de andre motorcykelentuiaster, fra Københavns Rådhusplads, i demonstration mod tvungen brug af styrthjelme, til bikeridyllen i Roskilde. Filmen er fra dengang æggeskallerne gik i læder og var til at tale med. Der er masser af flotte cykler og det hele serveres med afslappet bikertunes eller rå rock fra livescenen. Med Willie Nelson i baggrunden og Henning Stærk og svenske Leathernun på plankerne. Miss Wet T-shirt, tovtrækning, amatørræs, tattoo kunst og stærk mand konkurrencer. Der bliver løftet, kastet og bællet øl til den store guld-medalje så ikke en gane er tør! MC-opvisninger, speedway cykler og karate mig her og der og alle vegne. Filmen emmer af nostalgi og det er tydeligt at de besøgende nyder hvert et sekund i det lille hjørne af den store bike show plads. Vi følger både bikerne og Hr. og Fru Danmark fra ankomst til nedpakning af telte, turen hjemad, tankerne om næste års bike show og forventningen om at det aldrig slutter. Det er femte gang showet afholdes og arrangeres af Hells Angels MC og i de ni år denne bikerfest var til, var der aldrig ballade eller nogen former for uhensigtsmæssig optræden. Det er ironi på højt plan, at englene på rulle-teksterne til sidst, retter en tak til Roskilde Politi og Roskilde Kommune for hjælpen med at afholde deres Bike Show. De selvsamme myndigheder som fem år senere slagter det hyggeligste bikerarrangement nogensinde afholdt på dansk jord.

Antal
1
Tilføj til kurv
Egenskaber
Genre
Dokumentar, Motocykler