


Høj Cigarføring (Brugt)
The Big Kahuna (1999)
Instruktør: John Swanbeck
Handling: Tre skuespillere. Et hotelværelse. Det er ingredienserne i The Big Kahuna. Hverken mere eller mindre. Filmen udspiller sig under en salgskonference, hvor tre sælgere - Larry, Bob og Phil - skal prøve at redde deres firma ved at sikre en stor kontrakt. Kevin Spacey boltrer sig i sit portræt af den kyniske Larry, der bag de verbale angreb på alt og alle skjuler en sårbar personlighed. Peter Facinelli (Can’t Hardly Wait) er Bob, en kronisk grønskolling og nykristen, der føler, at han må indvi folk i sin religion, før han kan sælge dem noget. Men det er Danny DeVito, der stjæler showet som den livstrætte Phil. Han leverer et varmt og dybt portræt af en person, der for sent i sit liv indser, at han har valgt den forkerte karriere. Hans afsluttende tale - en slags opsummering af hans livserfaring, er skuespilkunst på absolut højeste plan. Den lille mand indeholder meget mere, end han normalt giver udtryk for. Man skal ikke lade sig afskrække af, at der næsten er tale om et filmet teaterstykke. Filmen udnytter mediets force i forhold til teatret: at man kan komme helt tæt ind på aktørernes ansigter og nyde de små nuancer i deres spil.