Håndlangerne (Brugt)

Reservoir Dogs (1992)

Instruktør: Quentin Tarantino

Handling: "One of these men is a cop. And by the end, all but one will be dead."

Quentin Tarantino var totalt ukendt, da han pludselig blev The Toast of Hollywood efter sin første spillefilm. Han siger selv, at hans mange år bag disken i en videobiks har lært ham alt, og det er heller ingen hemmelighed, at Mr. Tarantino har det med at låne (stjæle) med arme og ben fra mange af de film, han selv er helt tosset med. Men det gør vel heller ikke så meget, så længe man bare stjæler fra de bedste...
    Reservoir Dogs låner således også fra en masse fede film - onde tunger kalder den et simpelt remake af Ringo Lams City on Fire, men det er nu ikke helt rigtigt. Reservoir Dogs er blot kraftigt inspireret af - og en slags udvidelse af - en ca. 10 minutter lang sekvens i slutningen af City on Fire, og det færdige resultat har umiskendeligt Tarantinos særlige aftryk - i særdeleshed i kraft af en vanvittig skarp og humoristisk dialog, hvilket han er og bliver en sand mester til at skrive.

Historien går kort fortalt ud på, at fem mænd, der ikke har mødt hinanden tidligere, bringes sammen for at arrangere det perfekte diamant-heist. De kender ikke hinandens navne, men får hver en farve som dæknavn. Røveriet går grueligt galt, og de overlevende mødes bagefter for at diskutere, hvordan det dog kunne være, at politiet nærmest havde forudset det hele...?

Filmen fortælles i store dele gennem flashbacks, og man skal - i lighed med Pulp Fiction - lige vænne sig til, at man ikke altid har en klar fornemmelse af, "hvornår" man er i forløbet. Og så skal man iøvrigt være forberedt på, at den er ekstremt voldelig. Særligt scenen, hvor Mr. Blonde (Michael Madsen) - for at presse informationer ud af en tilfangetagen politimand - skærer øret af staklen, vakte store kontroverser i 1992 og er stadig temmelig ubehagelig at sidde igennem.