Gamle Danmark - 1: 1945 - Var der noget at råbe hurra for? (Brugt)
Gamle Danmark
Genoplev de gyldne øjeblikke fra vores danske historie, med Paul Hammerich som den blændende fortæller bag sit skrivebord. Paul Hammerich er kendt som en af vor tids allermest respekterede journalister og forfattere. Velfunderet, vidende, skarp og seriøs – men frem for alt en blændende og folkelig fortæller, som bl.a. har skrevet flere afsnit til TV-serien Matador. På grundlag af sin populære Danmarkskrønike, skildrer han her "et lille sorgløst, snusfornuftigt folks forvandling fra luvslidt bondeland til industrialiseret overflodsssamfund. Ikke den fulde sandhed, ikke hele historien, men en krønike om hverdagen bag den".
Med Gamle Danmark har Paul Hammerich skabt et fremragende historisk tidsbillede med dybde og substans, et flagskib i dansk historieformidling.
Episode 1: Var der noget at råbe hurra for? 1945
Skildrer perioden fra besættelse til befrielse som optakt til efter-krigstidens historie. En dagligdag præget af mangelsituationen, lovløshed og opløsning. En magt tredelt mellem Hitlers befuldmægtigede, danske departementschefer og modstandsbevægelsen. Efter de bevægede befrielsesdage var rollerne byttet om, fjendens metoder blev brugt i retfærdighedens navn og retsopgøret udløste et juridisk galehus.
Midt i glæden overså man Bornholm, som blev bombet af russiske styrker. Knapheden fortsatte efter befrielsen, og arbejderne demonstrerede for højere løn og nedsat arbejdstid, mens heroismen fejredes ved Montys besøg, Istedløvens hjemkomst og nye fodboldlandskampe.
Serien består af 10 afsnit:
- Var der noget at råbe hurra for?: 1945
- Der må være en grænse: 1945-52
- Lille land, hva' nu?: 1947-53
- Kongens datter og folkets sønner: 1949-55
- Situationens generalstab: 1953-60
- Mosefund og anderumper: 1956-62
- Gør gode tider bedre: 1957-64
- Kultur på drengen: 1959-66
- Den næstbedste løsning: 1966-71
- Storm på systemet: 1968-75