

Gøg og Gokke : Shorts - Utopia - Flying Deuces (3 DVD)
DVD 1: Shorts
Gøg og Gokke - Shorts Fire sjældne kortfilm fra den første og sidste periode af Gøg og Gokkes liv. Se "Mud and Sand" fra 1922, en af de første film fra perioden. "Oranges and Lemons" er en utrolig sjov komedie, der viste hvad genren "slapstick" kunne levere. "Just Rambling Along" er en af de tidligste film, som er bevaret intakt. Som en bonus indeholder dvd'en en meget sjælden reklamefilm Gøg og Gokke lavede for den amerikanske skov og naturstyrelse - noget af det sidste de lavede sammern. Bonusmaterialet med Buster Keaton og The Three Stogges gør denne DVD til et samlerobjekt!
DVD 2: Utopia (1951) : Gog og Gokke på Atomøen
Instruktør: Leo Joannon
Handling: Gøg og Gokke på atomøen, også kendt som Utopia eller Atoll K er Stan Laurel og Oliver Hardys sidste spillefilm fra 1951. Det skøre makkerpar er på vej mod en ø, som de har arvet, da de strander på en atol sammen med et par assorterede andre folk. I ren desperation ender de med at etablere deres egen lille regering på øen, men da der pludselig bliver fundet uranium på stedet, bliver atollen en brik i et større politisk spil.
DVD3: Flying Deuces (1939) : Tossede Piloter
Instruktør: A. Edward Sutherland
Handling: Gøg og Gokke melder sig ind i Fremmedlegionen, så den sønderknuste Gokke kan prøve at glemme, at krodatteren Georgette, som han har forelsket sig i, allerede er gift med en flot officer. De to elskelige og klodsede mænd har dog svært ved at klare den hårde disciplin, og snart er de også dømt for desertion. Det lykkes lige akkurat at flygte i en stjålet flyvemaskine, men da flyet styrter ned, er de omgivet af glohedt ørkensand så langt øjet rækker.