Frost/Nixon (Brugt)
Frost/Nixon (2008)
Instruktør: Ron Howard
Handling: Tre år efter han havde trukket sig fra præsidentembedet og forladt Det Hvide Hus, var Richard Nixon klar til at fortælle sin version af historien om sin regeringsperiode. De fleste nyhedsorganisationer var interesserede i at score dette historiske interview, men af uransagelige årsager blev det den engelske playboy/tv-vært David Frost, der fik chancen for at snakke med Nixon. I den endelige version bestod interviewet af fire programmer på 90 minutter, der blev de mest sete politiske udsendelser nogensinde. Hvordan blev dette interview stablet på benene? Hvad foregik der i kulisserne? Og hvordan fik Frost for første gang nogensinde Nixon til at indrømme, at han havde begået fejl? Det er i al sin enkelthed den historie, filmen her vil fortælle.
Det er ikke tilfældigt, at de to navne Frost/Nixon er stillet så skarpt op ved siden af hinanden i titlen, for vi er nærmest ude i en verbal boksekamp. Letvægteren Frost vs. sværvægteren Nixon. Den ukomplicerede tv-vært mod den snu ræv. Filmen udspiller sig også nærmest som en boksekamp.
Frost/Nixon er en flot produceret film. Instruktøren Ron Howard fortæller sin historie i en effektiv intens stil, der kombinerer håndholdt kamera med lynhurtige panoreringer og tæt klipning, der minder om en moderne montagestil, samtidigt med at filmen har det klassiske varme look, vi er vant til fra periodefilm.
Frost/Nixon er en solid, velsmurt maskine, lidt ligesom Howards Apollo 13. Den er dog langt fra så spændende. Nogle vil måske kunne hidse sig mere op over dette historiske møde end et par astronauter, der får problemer, men ser man nøgternt på det, er Frost/Nixon ganske enkelt ikke nær så god en film. Et af filmens problemer er, at den gerne vil vise, hvordan Nixon trækker tiden ud og begiver sig ud ad endeløse, ligegyldige tangenter for at slippe for at svare på de centrale spørgsmål. Men hver gang Nixon bliver lang i spyttet, gør filmen det også. I filmens bedste øjeblikke - specielt i dens klimaks - er det dog umuligt ikke at bliver revet med og mærke historiens vingesus.
