Eastern Promises

20,00 kr.
Eastern Promises (2007)

Instruktør: David Cronenberg

Handling: Den mystiske og karismatiske russiskfødte Nikolai Luzhin (Viggo Mortensen) er chauffør for en af Londons mest organiserede, kriminelle familier, der nedstammer fra Østeuropa. Familien er en del af det kriminelle og frygtede Vory V Zakone broderskab. Familiens overhoved, faderen Semyon (Armin Mueller-Stahl), er på overfladen en venlig og imødekommende ejer af en luksuriøs restaurant, men i virkeligheden er Semyon en iskold og yderst brutal person. Familiens formue vogtes nidkært af Semyons uligevægtige søn, Kirill (Vincent Cassel), der er tættere knyttet til Nikolai end til sin far.

Nikolais trygge og velbevogtede tilværelse bliver dog forstyrret, da han møder den smukke Anna Khitrova (Naomi Watts), der arbejder som jordemor på et hospital i det nordlige London. Anna bliver dybt berørt, da en ung pige dør under en fødsel, men det lykkes at redde barnet, og Anna sætter sig for at opspore barnets slægtninge ved hjælp af den afdøde piges dagbog. Dagbogen er skrevet på russisk, men Annas onkel Stepan, der også er russer, råder hende til at være forsigtig under sit opklaringsarbejde. Og med god grund – for jo mere Anna dykker ned i dagbogens hemmeligheder, jo mere livsfarlig viden får hun om det frygtede Vory broderskab. Nikolai vil gerne hjælpe Anna, men det betyder samtidig, at han kommer til at forråde Semyon og Kirill. Snart ved Nikolai ikke, hvem han kan stole på, og pludselig er hans eget liv for alvor i fare.

Antal
1
Tilføj til kurv