Djævelens Datter (Brugt)

20,00 kr.

Near Dark (1987)

Instruktør: Kathryn Bigelow

Handling

Kathryn Bigelows moderne vampyr-klassiker Near Dark har stået højst på min ønskeseddel, lige siden This is Spinal Tap blev udgivet på DVD, så nu kan jeg vist godt smide min gamle LaserDisc ud til højre. Den er i hvert fald billigt til salg...

Vi følger en håndfuld mildest talt bizarre skikkelser, der kører rundt i en sort mini-van og kun vover sig ud i nattens mulm og mørke, når aftensmaden skal... drikkes. Faktisk er filmens hovedperson, Caleb (Adrian Pasdar), en forholdsvis normal ung mand, der en sen nattetime møder den tilsyneladende søde og uskyldige Mae (Jenny Wright... mums). Hvad der skulle have været indledningen til en gang rul i høet (troede Caleb) ender i stedet med, at Mae bider ham og render sin vej. På vej hjem til faderens gård begynder maven at opføre sig tosset. Hverken tørt eller vådt vil blive i sækken, og morgensolen brænder meget stærkere, end den plejer. Redningen dukker op i form af førnævnte mini-van, der efter en snild manøvre opsamler stakkels Caleb, der umuligt kan ane, hvad der venter forude...

Near Dark er en atypisk vampyrfilm, idet ordet "vampyr" aldrig ytres, og her er hverken skyggen af hugtænder, hvidløg, kors eller krucifikser, men vores "venner" lever dog af menneskeblod og KAN altså bare ikke tåle sollys...

Manuskriptet er skrevet i fællesskab mellem The Hitcher-forfatteren Eric Red og James Camerons allerede på det tidspunkt ex-kone Kathryn Bigelow, som også stod for instruktionen. Cameron og Bigelow var fortsat gode venner 5 år efter skilsmissen, og det er sikkert ikke tilfældigt, at Aliens-trekløveret Lance Henriksen, Bill Paxton og Jenette Goldstein ses i rollerne som bloddrikkerne Jesse, Severen og Diamondback.

Filmen blev desværre totalt overset ved sin premiere i 1987, da den røg ind i direkte konkurrence med Joel Schumachers popgyser The Lost Boys og alle Warners markedsførings-millioner. I dag har Near Dark til gengæld en stor, trofast fanskare.

Antal
1
Lagerinformation: 312
Tilføj til kurv
Egenskaber
Premiere Dato
1980
Produktions Selskab
Warner Bros
Spilletid
115 Minutter
Genre
Gys, Skræk
Undertekster
Dansk, Engelsk, Tysk, Hollandsk, Svensk, Norsk, Finsk, Italiensk
Censur
Tilladt for børn over 15 år