Danskernes Egen Historie - Oplevelser fra Århus

40,00 kr.
Danskernes Egen Historie - Oplevelser fra Århus

Danskernes egen historie er historiefortælling om store og små begivenheder i Danmark, skildret gennem filmoptagelser indsamlet fra historiske arkiver og danskeres egne gemmer.

Besøg Århus Zoo i 1932, oplev Gnags i studiet i 70'erne og hør beretningen om biografejer Thomas Hermansen, der i 1909 skabte "Nordens Hollywood" i Århus. Tag med på arbejde på havnen eller se brandmændene i aktion. Kongehuset hyldes, "Demokraten går ind", centralskoler skyder op, og børn lever i små baggårde. Masser af skønne Århus-film.

1. Baggårde og blomsterbørn: Barndommens oplevelser - fra 2. verdenskrigs slum til 70’ernes moderne institutioner. 
2. Porten til omverdenen: Århus Havn er en gigant i konstant udvikling, 1919 – 1961. 
3. Søndagsliv: Den ugentlige fridag er vigtig og betyder underholdning og afslapning for byens indbyggere, 1935 – 1983. 
4. In Vernalis Temporis: Efter hårdt arbejde og mange kompromisser får Århus et moderne rådhus. 
5. Håndsprøjte og fuld udrykning: Livet som brandmand i Århus i 1950. 
6. Lokal Kongerøgelse: Byen pyntes op hver gang, der er royalt besøg. 
7. Sult i Zoo: Med elefanter og løver som trækplaster forsøger århusianere forgæves at drive en zoo, 1932. 
8. Bondestævnet: 50.000 vrede bønder samles i Århus for at kæmpe for bedre vilkår. 
9. Kvindetoget: 700 århusianske husmødre besøger FDB’s fabrikker i 1939. 
10. Nordens Hollywood: I 1909 laver Århus Europas længste spillefilm, og på 4 år producerer filmbyen 50 spillefilm. 
11. I røg og damp: Arbejderne på Frichs Fabrikker laver damplokomotiver, motorvogne og lyntog. Fra storhedstiden i 30’erne til lukningen i 1979. 
12. Børn i geled: Spanskrør, skolefrokost, sløjd og første skoledag i de århusianske skoler. 
13. Folkets Avis: Avisen ”Demokraten” forsøger at fastholde sin position blandt arbejderne. 

BONUSFILM

Genlyd fra Baghuset: GNAGS er et af de bands, der i 70’erne er med til at placere Århus på rockmusikkens landkort.
Hovedstaden i erindringens land: Forfatteren Hans Hartvig Seedorff Pedersen fortæller om sin barndomsby Århus. 1961.
Besættelse og befrielse: Tyskernes indmarch, modstandskampen og befrielsen.
På skinner gennem byen: Sporvognenes 87-årige liv i den århusianske trafik.
Antal
1
Tilføj til kurv