Cirkusrevyen 2008

40,00 kr.

Cirkusrevyen 2008

Instruktør: Lisbet Dahl

Handling: "Tra-la-la-lu, tra-la-la-lei – skal vi more os eller ej?" synger Lisbet Dahl i sin forklædning som modstræbende sexdronning. Og vel skal vi så! Hendes storblomstrede husmor med dansetrin så akavede som hendes verserim har for længst gjort figuren til en klassiker i Cirkusrevyen.

Specielt om denne udgivelse:

I år åbner hun showet med en trist cha-cha-cha, der bliver til husmorstrip og det store velkomstnummer. Det er frækt, det er sjovt – og det lykkes. Som det allermeste andet gør i årets revy på Bakken. Den er flot og festlig med tekster af høj kvalitet og et træfsikkert hold skuespillere.

De klæder hinanden: Lisbet Dahl, Ditte Hansen, Ulf Pilgaard, Henrik Lykkegaard og Niels Ellegaard, og goderne er ligeligt fordelt mellem dem. De leverer alle grin i en revy, hvor humøret står på godt vejr, og mikset er en vellykket vekslen mellem satire, fjolleri og grin – tilsat tilpas få dansenumre.

Politikerne får, hvad de fortjener: Henrik Lykkegaard kan de dér stive Fogh Rasmussen bevægelser - og får os til at brøle af grin over en statsminister på mellemlanding i sit hjemland. Til de mange, der mener, at regeringen skal ryge og rejse, siger han: "Løkke Rasmussen ryger, jeg rejser!" Den ædende onde tekst er af Carl-Erik Sørensen, der har skrevet det meste, også nummeret hvor Lisbet brokker rundt som en sur Birthe Rønn Hornbech, det kluk-muntre med Lykke- og Ellegaard som polske håndværkere og det skrapt satiriske, hvor hele holdet skråler "Meld Dig" og reklamerer for jobs som offentlig ansat - hvis du altså "har lyst til at tjene 1 krone, hvor andre tjener 10".

Niels Ellegaard viser sin kropskomik som læspende grønlænder, der er blevet oliemillionær, og som den sødvamle tryllekunstner Rollo fra Odense midtby. Lisbet er Rollos vinde og skæve Mutti, der vakler rundt som katastrofal assistent. Ditte er nuttet som fræk narkoluder, og Ulf ædende ondskabsfuld som selvfed bilist og majestætisk morsom som Margrethe. For at få sig en smøg er Dronningen nu henvist til balkonen. ("De siger, at røgen hænger i gobelinerne og lugter – jamen, det gør børnebørnene da også!")

Cirkusrevyen er Danmarks største og dyreste, så vi har lov at have høje forventninger. De indfries i år med en revy, som ikke har ét eneste decideret dårligt nummer. Alle 27 er gode – og nogle af dem vildt gode. Nogle er for lange, men til gengæld sidder de små hurtige lige i skabet. "Det var så det!" hedder sidste nummer. Og DET er ikke så lidt i år!


Antal
1
Tilføj til kurv
Egenskaber
Produktions Selskab
Cirkusrevyen
Spilletid
106 Minutter
Genre
Underholdning
Undertekster
Ingen