Det er sommeren 1941. Det er over et år siden, Hitlers tropper besatte Danmark, og et liv med rationeringsmærker, vareknaphed og tyske soldater i gadebilledet er for længst blevet hverdag.
Så da hotellets værtinde Amanda fortæller stamgæsterne, at tyskerne har beslaglagt nabohotellet og nu kun befinder sig en kilometer nede ad stranden, afholder det dem ikke fra at pakke kufferterne og komme, som de plejer.

Som skuespiller Edward Weyse udtrykker det: Hvis bare vi lader som om, de ikke er der, så er de der ikke. Men så nemt går det ikke. Tyskerne på nabohotellet lader sig på ingen måde overse, for der foregår hemmelige ting derovre, hvilket kræver afspærring og begrænsning af gæsternes adgang til stranden.

Hvis den skal lettes, må der gives indrømmelser den anden vej, så pludselig må det lille hotel tåle, at tyske soldater dukker op og forventer servering. Under et sådant besøg bliver et par af gæsterne uforvarende vidne til en tysk sergents voldsomme afstraffelse af en ung menig.
Men det er heldigvis ikke en sag, man behøver blande sig i. Det er jo et internt tysk anliggende, og der er også en ferie, der skal holdes!
I løbet af sæsonen må flere på det lille hotel dog irriterende nok sande, at den berømte danske blande-sig-udenom bliver sværere og sværere at praktisere, når besættelsesmagten står lige uden for døren.