Badehotellet Sæson 6 (2019)
TV-Serie TV2
Instruktør: Hanna Lundblad, Stig Thorsboe
Handling: Vi skriver sommeren 1939. Der er gået seks år, siden vi sidst var sammen med gæster og ansatte på det lille badehotel. En del er forandret i mellemtiden, dog ikke stamgæsternes lyst til at sætte hinanden stævne heroppe i den yderste klitrække. Her er man behage- ligt på afstand af alt det, der sker i den store verden, ikke mindst Tysklands oprustning, krænkelse af nabolande, forfølgelse af ander- ledes tænkende og afskaffelse af demokratiet. Hitlers ageren vækker beundring i visse kredse i Danmark, rædsel i andre. Men langt de fleste herhjemme har nok i dagligdagens små problemer. Det gælder også på badehotellet, hvor drømme, planer, forelskelser og intriger er i højsædet. Indtil verden udenfor - i hvert fald for nogle af gæsterne - kræver stillingtagen for eller imod.
Medvirkende:
AFSNIT 1
VELKOMMEN HJEM (SÆSON 6 /AFSNIT 34)
Der er gået seks år, vi er i sommeren 1939. Mørke skyer trækker op over Europa, men stamgæsterne er
atter rejst på ferie. Amanda kæmper for at holde liv i sit lille reklamefilm-firma, men finder ikke megen
hjælp hos sin søster, Vera, en ung dame med faste meninger. Fru Frigh er blevet leder af tobaksfabrikken og har store planer for sin voksne søn, Leslie, men hun har ikke taget højde for den nye stuepige,
Nana. Skuespiller Weyse prøver at glemme et pinligt uheld på scenen i foråret. Og grosserer Madsen
håber på at få lov til at bygge i nazi-Tyskland, mens fru Fjeldsø forsøger at hjælpe sin svigerdatters bror,
den østrigske jøde Robert, der er på flugt fra de selvsamme nazister.
AFSNIT 2
EN LYKKELIG BARNDOM (SÆSON 6 /AFSNIT 35)
Leslie er betaget af stuepigen Nana, der reddede ham fra at drukne, og foreslår et hemmeligt stævnemøde, mens Weyse beordres tilbage til barndommen af den psykolog, der skal kurere hans sceneskræk.
Amanda får besøg af grev Ditmar og Philip, der ikke kun har gode nyheder i bagagen, mens fru
Andersen til gengæld vender hjem fra England med et overraskende tilbud til Edith. Og så erfarer fru
Fjeldsø alarmerende nyt om sin svigerdatters bror, den østrigske jøde Robert, der blev afvist ved den
danske grænse.
AFSNIT 3
DEN FREMMEDE (SÆSON 6 /AFSNIT 36)
Da fru Fjeldsøs slægtning, den østrigske jøde Robert, flygter fra en tysk koncentrationslejr, giver det
dønninger helt op på det lille hotel, hvor Madsen samtidig har møde med en tysk herre, der skal
hjælpe grossereren ind i varmen hos de nationalsocialistiske magthavere. Skuespiller Weyse er derimod
mere optaget af dagens møde med psykologen, der har planlagt hypnose for at hjælpe ham ud af hans
sceneskræk, mens Leslie opdager en ny side hos stuepigen Nana, og Amanda efter bruddet med Max
møder trøst fra uventet kant.
AFSNIT 4
NYE PLANER (SÆSON 6 /AFSNIT 37)
Grosserer Madsen er tæt på sine drømmes mål - at få lov til at bygge i Tyskland, men hvad hvis nazisterne dernede finder ud af, at hans yngste datter er med til at skjule den illegale jødiske flygtning,
Robert? Imens står Amanda over for et svært valg: Enten må hun satse hele sit lille firmas økonomi
eller opgive muligheden for at producere den store turistfilm. Så ser livet anderledes gunstigt ud for
skuespiller Weyse, der endelig kommer fri af sin sceneskræk, dog kun for at drage på et eventyr, han
slet ikke kan overskue.
AFSNIT 5
SOLDATEN (SÆSON 6 /AFSNIT 38)
Efter at have været ung med de unge nogle dage vender Weyse tilbage til hotellets trygge og rolige rammer. Men det skal snart vise sig, at den kriseramte skuespillers trængsler kun lige er begyndt. Madsen
til gengæld er i hopla, da han opnår nazisternes godkendelse til at bygge i Tyskland. Men glæden varer
kun, til han stilles over for et dybt irriterende samvittighedsspørgsmål. Endelig bliver det sandhedens
time for Vera og hendes forhold til Robert. Og Nana får et besøg hjemmefra, der kommer til at vende
op og ned på det hele.
AFSNIT 6
EN NY BEGYNDELSE (SÆSON 6 /AFSNIT 39)
Efter at have været ung med de unge nogle dage vender Weyse tilbage til hotellets trygge og rolige rammer. Men det skal snart vise sig, at den kriseramte skuespillers trængsler kun lige er begyndt. Madsen
til gengæld er i hopla, da han opnår nazisternes godkendelse til at bygge i Tyskland. Men glæden varer
kun, til han stilles over for et dybt irriterende samvittighedsspørgsmål. Endelig bliver det sandhedens
time for Vera og hendes forhold til Robert. Og Nana får et besøg hjemmefra, der kommer til at vende
op og ned på det hele.