Anders Matthesen (7) - Anders (Brugt)

15,00 kr.

Anders Matthesen - Anders (2012)

I november 2011 blev det annonceret at Anders’ nye onemanshow ville gå under den simple titel:  Anders. Showet fik premiere 05.09.2012 og modtog nogle af de bedste anmeldelser Anders (og nogen anden dansk stand-up komiker) nogensinde har fået. 5 & 6 stjerner blev der givet over hele linjen.

Udover de gode anmeldelser er showet også det hurtigst sælgende Anders Matthesen show til dato. Inden premieren overhovedet havde fundet sted, var der solgt 60.000 billetter og 2 uger efter premieren rundede billetsalget 100.000 solgte billetter. Dvs. at han i denne periode solgte ca. 3.000 billetter om dagen. Sidste mulighed for at se showet live var i slutningen af januar 2013. Showet nåede på turnéen rundt til Herning, Aalborg, Aarhus, Odense, Esbjerg samt København. At der kun var disse seks spillesteder, var grundet en omfattende scenografi, som gjorde at det ikke var muligt at flytte showet for meget rundt samt specifikke krav til scenestørrelser og indgangsporte. I december 2012 var der solgt over 140.000 billetter og der blev derfor annonceret 12 nye spilledatoer i Falconer i januar 2013.

Showet blev optaget d. 17 & 18 januar i Falconer Salen, og dvd’en ramte butikkerne d. 11.11.2013. Dvd’en indeholder det 2 timer lange show Anders, samt TV2 dokumentaren Bag om showet. Der er desuden et kommentarspor samt indspillede studieversioner af showets to sange.

Blot to uger efter udgivelsen gik dvd’en guld, da den solgte over 10.000 eksemplarer. Showet gik desuden direkte ind som nr. ét på dvd hitlisterne.

Antal
1
Tilføj til kurv
Egenskaber
Produktions Selskab
Art People
Spilletid
126 Minutter
Genre
Stand-up, Komedie, Satire
Undertekster
Dansk