Hjemstavnsfilm - Hvor mindets blomster gror (1991) / Herfra min verden går (1976) / Morten Korch - Solskin kan man altid finde (1999)

45,00 kr.

Christian Braad Thomsen leverer med Hjemstavnsfilm en fremragende rejse ind i dokumentar-/portrætfilmens verden.


Hvor mindets blomster gror vender instruktøren tilbage til barndommen og erindringens land, mens han i Herfra Min Verden Går tager på en bevægende rejse på sporet af den tabte tid. Den sidste film på denne DVD, Morten Korch - Solskin kan man altid finde, er en skøn portrætfilm om Korchs hemmelige sexliv med bondepiger og gifte koner.

Herfra Min Verden Går (1976, 80 min)

"En af de bedste, mest vedkommende danske film i mange år – og den danskeste."
– Henning Jørgensen, Information.

"Christian Braad Thomsens hjemstavnsfilm er blevet et stærkt personligt gennembrud. – Det er lykkedes Braad Thomsen at finde frem til en fortællemåde, der forløser en masse af de følelser, der gemmer sig i hans jyske sind."
– Anders Bodelsen, Politiken.

"Denne rejse på sporet af den tabte tid er bevægende, så beskedent ydmygt den er lavet. Det er ægte, og det er ikke til at slå."
– Knud Schønberg, Ekstrabladet.

Hvor mindets blomster gror (1991, 50 min)

"Det er en stor kunstnerisk modenhed, som tillader Christian Braad Thomsen at vende tilbage til barndommen. Der er få ting i tv, man kan sige, at man aldrig glemmer, men det kan jeg oprigtigt sige om denne film."
– Henrik Steen Møller, Politiken.

"Hans beskrivelse af barndommen er præget af både humoristisk iagttagelsesevne og en stærk følelse af savn, og det gør hans film til et meget personligt værk, som samtidig rummer alment genkendelige træk. Den er også lavet med den kærlighed, som hans egne drengeår var så fattige på, og i al sin spartanske enkelhed er den blevet en smuk film gennemlyst af uprætentiøs menneskeklogskab."
– Ebbe Iversen, Berlingske Tidende.

Morten Korch - Solskin kan man altid finde (1999, 50 min)

"En tankevækkende film om Morten Korch. Ikke mindst takket være Korchs dagbøger får man et fascinerende indblik i den sensualitet og den optagethed af det seksuelle, som det viser sig var en centrkl drivkraft for fynboen med det stædige lyssind. Morten Korch bollede udenom i lange baner. ’Ægteskabet kan næsten aldrig tilfredsstille en mand og kun sjældent en kvinde, skrev Korch i dagbøgerne. Det forbudne har en charme, som ikke kan opnås i det legitime forhold, mente han stik modsat sine fortællingers moralske højborge."
– Kim Skotte, Politiken.

"Morten Korchs hemmelige sexliv med bondepiger og gifte koner - skøn portrætfilm om den glade fynske bondeforfatter."
– Jonna Gade, Ekstrabladet.

"Generelt er det en mild og næsten munter Braad Thomsen, der svæver over vandene i portrætfilmen. Filmen er præget af en bemærkelsesværdig overgivenhed, der kulminerer med instruktørens generte grin, da Lars von Trier i den afsluttende samtale kalder ham for 'lille skat'."
– Lars Movin, Information.

Antal
1
Tilføj til kurv